Erfaringer, visioner og kvinden bag
Bag ORD MED OMHU finder du tidligere forlagsredaktør og projektleder
Emma Nielsen.
Jeg har skabt virksomheden ud fra en vision om et mere bæredygtigt og alsidigt arbejdsliv, hvor jeg kan rykke min arbejdsplads og kontortid efter behov. Jeg ønsker ikke at begrænse mine arbejdsopgaver til et enkelt firma eller en specifik branche, men stræber efter friheden til at vælge frit og bredt, hvor min interesse leder mig hen.
Jeg oplevede gennem mine seks år i forlagsbranchen, at kvaliteten på manuskripter og udgivelser desværre ofte blev nedprioriteret til fordel for hastighed og profit. Den virksomhedsmodel er tilfældigvis stik modsat dét, jeg trives i, og derfor er ORD MED OMHU et forsøg på slow working med tid, fordybelse og kvalitet som kerneværdier.
Jeg har som redaktør og projektleder professionel erfaring, der spænder bredt fra kogebøger og populærvidenskabelige udgivelser til studie- og fagbøger for læger og sygeplejersker. Læs mere om mine kompetencer her.
Har du et ønske om at samarbejde med mig? Så send en mail med din forespørgsel til emma@ordmedomhu.dk.

